Kunder og ydelser

 

 

Private kunder

Der tilbydes individuel udredning og behandling at privatpersoner over 18 år som privatbetalere. PsykiatriDanmark har ikke overenskomst med det offentlige og du kan derfor ikke henvises via din praktiserende læge til vederlagsfri behandling. Derudover tilbydes pårørenderådgivning og undervisning.

Private konsultationer

Der tilbydes individuel udredning og behandling for alle psykiske lidelser af personer over 18 år. Fokus er på etablering af en god relation og en tryg ramme således at der kan opnås den bedst mulige vurdering og behandling. Forløbene tilpasses hver person og varigheden afhænger af kompleksiteten. Der vil også være fokus på korrekt og sikker viderehenvisning til det offentlige sygehusvæsen såfremt det kræves. 

Undervisning

Såfremt man som privatpersoner i større grupper skulle ønske sig mere indsigt i psykiske lidelser, kan dette rekvireres via PsykiatriDanmark og tilpasses det individuelle behov og eksisterende vidensniveau.

Pårørende-rådgivning

Psykisk lidelse hos en nærtstående vil ofte medføre megen usikkerhed og mange spørgsmål som man ikke altid oplever besvaret i det offentlige. Ved at udbyde pårørende-rådgivning kan der opnås en større forståelse for situationen og personen med psykisk lidelse samt bedre indsigt i de handlemuligheder og rettigheder man har som pårørende. 

Offentlige virksomheder

Til offentlige institutioner tilbydes speciallæge-erklæringer, supervision, undervisning og direkte patientrelateret konsulentarbejde af høj kvalitet. Det vægtes højt at arbejdet der ydes er praktisk anvendeligt og brugbart i det daglige arbejde med personer med psykisk lidelse.

Speciallæge-erklæringer

PsykiatriDanmark udbyder psykiatriske speciallæge-erklæringer af høj faglig kvalitet med stort fokus på anvendelighed. Med kort ventetid tilses borgere ved offentlige instanser med henblik på vurdering af psykisk lidelse og fokus på den konkrete sagsbehandling ved kommunen.

Supervision

Der udbydes supervision til kommunale og regionale samarbejdspartnere i det offentlige. Ofte sidder sagsbehandlere med komplekse problemstillinger omhandlende borgere med psykisk lidelse og ikke sjældent konkurrerende misbrug af rusmidler. Supervisionen tager udgangspunkt i det vidensniveau og den uddannelsesbaggrund sagsbehandlerne måtte have og anviser praktisk anvendelige veje fremad med de enkelte borgerforløb.

Psykiatrisk konsulentarbejde

Der tilbydes højt specialiseret konsulentfunktion ved offentlige instanser herunder misbrugscentre. Arbejdet kan være direkte patientrelateret udredning og behandling og/eller bestå i samarbejde med øvrige ansatte på institutionerne 

Undervisning

Der udbydes undervisning til mindre grupper eller store forsamlinger med dobbeltdiagnose som særligt fokusområde. Undervisningen har været værdsat og rost for sin praktiske tilgang og måde at formidle komplekse vidensområder til ansatte med både social- og sundhedsfaglig baggrund.  

Private virksomheder

Til private virksomheder tilbydes direkte patientrelateret konsulentarbejde som fast tilknyttet konsulent eller løsere ordninger afhængig af behov.  Der udbydes endvidere undervisning og foredrag af høj kvalitet med fokus på særligt dobbeltdiagnose og behandling af patienter indenfor dette komplekse felt.

Psykiatrisk konsulentarbejde

Der udbydes patientorienteret konsulentarbejde enten som fast tilknytning eller løsere opgaver til private hospitaler. Arbejdet består i udredning og behandling samt sparring med øvrige ansatte herunder social- og sundhedsfaglige på hospitaler og psykiatriske bosteder.

Speciallæge-erklæringer

Ved behov udfærdiges erklæringer ved psykiatriske privathospitaler eller bosteder til brug i sagsbehandling.

Undervisning

Der tilbydes individuelt tilpassede foredrag og undervisning i større eller mindre grupper med særligt fokus på dobbeltdiagnose. Undervisningen tilrettelægges så der tages hensyn til kursisternes vidensniveau og faglige baggrund.

Supervision

Der tilbydes supervision af personale indenfor private hospitaler og bosteder med særligt fokus på praktisk anvendelige tiltag  i arbejdet med psykisk syge herunder misbrug af rusmidler. 

Kontakt

Hvis du ønsker kontakt til PsykiatriDanmark kan du benytte nedenstående muligheder: 

 

Email:
danny@psykiatridanmark.dk

 

Adresse: 

Speciallæge i psykiatri

Danny Reving

Lautruphøj 1-3 Blok B stuen

2750 Ballerup